Lys

 

En lys opgave jeg fik imens jeg gik på Grundtvigs Højskole.

Sissel hjalp mig med at svinge lyset rundt så det lavede et 'mønster'

Det her var det jeg brugte, og vidste i min foto klasse:

Seriøst.

 

...

Det okay.

...

Pigerne!

vil gå igennem alt, jeg elsker de piger mere end andet.

Slange snaps.

Firben og slanger i snapsen, AD siger jeg bare!

Sprut.

det er ikke så meget og sige.

Skov.

Ude og gå med Fifi'fisen i Rågeleje. :)

Foråret 2012.

En lille video jeg har lavet med nogle små klip

fra de sidste uger vi havde på Grundtvigs sammen.

Camilla

Fordi det er noget helt specielt med dig!

Træet.

Det store træ i parken på Grundtvigs. 

Søndag morgen.

Efter en hård familie/vennedag med gang i den hele dagen valgte vi at feste igennem og nogle af os blev oppe til brunch andre, 'mig selv' gik i seng halv ni søndag morgen og så var jeg da lige nødt til at fange stemningen imellem de sidste drenge der var oppe og hygge i morgensolen. Jeg savner Grundtvigs og jer!

Efterladt.

Tomme stole og minder er det eneste der er tilbage

på Grundtvigs Højskole efter vi har efterladt stedet.

Koret på Grundtvigs.

På Grundtvigs Højskole havde vi et fire stemigt kor,

og vi optrådte til familie/venne dag d. 19 maj 2012.

Thomas Emil Sørensen filmede under koncerten

og her kan i se og høre den. :)

What i Am

Vi var på Grundtvigs Højskole et filmhold på 5 personer

som lavede denne musikvideo. Det tog rigtig meget af vores fritid,

og vi havde meget modgang. Men trods vores hårde slid

blev vi færdige til deadlinen. ;)

Grundtvigs Højskole.

Grundtvigs Højskole en smuk forårs dag.

'Et sted der altid vil være planet solidt i mit hjerte!'

Morten

Fedt og være i krig.

 

Soldalten Morten Giller Lauridsen kom for to år siden hjem fra Afghanistan. En tur, der gav ham to tatoveringer. en for hver kammerat han mistede i krigen. på trods af tabene, var det stadig en fantastisk oplevelse.

Tekst af Katrine Holmgaard Hansen.

Foto af Trine Korneliussen.

For snart tre år siden stod Morten Gitter Lauridsen i Kastrup Lufthavn. Turen gik mod Afghanistan med det danske forsvar. Han følte sid klar efter en masse træning, kurser, foredrag og møder med tidligere udsendte. Han glædede sig til alle de fede oplevelser, han ville få. Og til at komme ned og opleve krigen. Han havde så travlt med at komme af sted, at han faktisk havde foretrukket at tage alene i lufthavnen. Bare tage af sted. Alligevel var familie og de nærmeste venner taget med for at sige farvel. Et forsigtigt smil breder sig i det strittende fuldskæg.

"De ville helst være foruden, at jeg to af sted, selvom de støttede mit valg. Så de var meget hårdere for dem end for mig at sige farvel. Jeg ville bare af sted!"

Morten er i dag 23 år. Hans hår er rodet. Skægget har fået lov til at gro. Han kidder ud af vinduet på den dovne eftermiddagssol med et par venlige blå øjne. Lejligheden tilhører tydeligvis to unge mænd. Fladskærmen med tilsluttet Playstation 3 har en central plads i stuen. Foran står to slidte, sorte lædersofaer og i hjørnet står et umiddelbarn ofte besøgt barskab. På den store reol liller stakke af mandemagasiner med letpåklædte kvinder, Illustrete Videnskab og Times Magazine. En hylde på reolen har dog et helt specielt tema. Her er kun plads til boger om krig. Og om Afghanistan.

En varm velkomst

Det var varmt da de ankom til Afghanistan. Vildt varmt.

"Først stod vi i udstødningen fra flyet, som var varm men gab lidt luft. Men da vi gik væk og ikke længere kunne mærke den var det bare varmt!"

Mortens deling ankom til basen, hvor den næste uger skulle gå med træning og klimatilvænning. Her fik de hver en bås i sovesalene, hvor Morten havde plads til sin udrustning, computer og breve hjemmefra. Dagene gik med vagt i tårnene, køkkentjans og nogle gange gik de patrulje. På patrulje var det deres opgave at fungere som et skjold for briterne. Her galt det om, at se hvor langt de kunne komme, før Taliban åbnede ild imod dem. Morten husker den første gang, der blev skudt efter ham.

"Jeg faldt hurtigt tilbage på det, jeg havde lært hjemmefra. Smed mig i dækning i en grøft og åbnede ild mod modstanderen for at dræbe- Under skyderiet tænker man ikke over situationen, det er først bagefter. Kroppen har været under pres, og bagefter farer endorfinerne rundt i kroppen. Det var fedt." han smiler og strømpesokkerne tripper under spisebordet.

En tatovering for Ebert

Men ikke alle gange efterlod kampe mod Taliban en god følelse i kroppen. Morten fortæller om en dag, hvor der gik rygte om, at en brite havde mistet livet på grund af en mine. Rygterne gik på, at Taliban brugte hans arm som trofæ i en lille by i nærheden. Derfor gik Mortens deling ud for at undersøge og sikre området.

Han forklarer, at det ikke var normalt for Taliban at opholde sig i områder med mennesker, så de gik ud fra, atde ikke var i området. Gruppeføreen, Ebert, gik rundt om et hjørne, og pludselig blev der åbnet ild. Han vendte sig om og blev ramt på sin ven tilbage.

"Han var den første, jeg nogensinde så blive ramt. Første skud ramte ham i foden og gik op i skinnebenet. Det andet skud, der ramte, ramte ham i kravebenet og gik ned igennem torsoen"

Morten og hans kammerater frik Ebert i sikkerhed, og han blev hentet af sygehjælpere i helikopter. På deres vej tilbage ankom amerikanske fly og støttede dem fra luften. Tilbage på basen stod kompagnichefer klar til at meddele, at deres ven og gruppefører Ebert var afgået ved døden, dag han kom frem.

Ebert var en ven for Morten. Gruppeføreren er en del det sociale i delingen. En kammerat. Hna var blandt andet altid med på deres byture hjemme i Danmark. Kort efter tabet af Ebert havde kompagniet orlov, så alle 150 menige kom til han begravelse hjemme i Danmark.

"Det var svært, jeg vile faktisk allerhelst bare igang igen, men vores opgaver før orloven blev aflyst på grund af Eberts død"

Morten smiler nervæst, og det er tydeligt at han ikke vil snakke om det. Han viser tilgengæld en tatovering, han har fået på højre skulderblad. To hunde ten med navn og fødselsdato. Den ene for Ebert. den anden for kammeraten Bloch, der også misten livet i Afghanistan.

Idag er det to år siden Morten kom hjem. Han sider i sin lejlighed på Frederiksberg, som han deler med kammeraten Mads. Han er ikke længere ansat i forsvaret, men arbejder i Spejdersport og ugentligt spejderleder. Men han savner det. Især et par måneder efter hans hjemkomst, blev han rastløs og kunne ikke slappe rigtigt af. Han ville tilbage. En tanke han stadig leger med.

"Det var en fed oplevelse at være af sted, og jeg kunne godt finde på at gøre det igen. Men det er ikke de samme opgaver, de har dernede nu, vi er ved at træde mere tilbage. Og jeg vil egentligt hellere i krig," smilet i skægget breder sig igen, og han fortsætter:

"Min venner har direkte sagt, at de ville være kede af, hvis jeg tog af sted igen. Så det bliver nok bare ved tanken."

 

 

 

Samarbejde imellem Journalisterne & Fotograferne på Grundtvigs Højskole. 

Perle Buzz. ^^

Tro det eller lad vær, men jeg sad og lavede denne

perleplade igår og jeg er sgu ret stolt af mig selv!

Incest.

Vi fik den opgave at gå sammen to og to og tage billeder af hinanden,

hvor det ikke skulle kunne ses hvem der var på billedet, da det skulle høre til

en artikel omhandlende af en pige el. dreng der havde været udsat for incest.

Mikkel

Min super dejlige nevø. <3

Er selv irriteret over at lyset ikke er ens i det sidste her..

Nr3.

Endnu en serie fra tema ugen.

Ole Vind.

Vi fik den opgave at vi skulle tage et portræt på 5

minutter det her var det der kom ud af mine 5 minutter.

Johan. ;D

Et enkelt billed fra Magtens Korridorer koncerten 10 marts 2012. ;D

Nr2.

Ved ikke helt om jeg selv syntes de passer 

sammen som serie men de er da fine hver for sig.

Mere i samme stil vil komme snart.

Sårbarhed.

Dette lavede jeg da vi havde tema uge på Grundtvigs højskole og fotografen 

Kent Klich var læren. Kent sagde at jeg ikke måtte kigge på billederne lige efter jeg

havde taget dem, men at jeg skulle vente til dagen efter så sådan gjorde jeg det.

det var en fed men svær måde at arbejde på. Jeg arbejdede med selvporteætter

med overskriften Sårbarhed. og er ret tilfreds med resultatet som

jeg udstilte her fredag formiddag.:

klik for stor.

Regner med at ligge nogle flere op jeg har taget i løbet af ugen, nu må vi se. ;)

Kopi

I den her opgave skulle jeg kopier et billed af en

kendt fotograf og det her er hvad jeg fik ud af det;

©Henri Cartier-Bresson's udgave.^

Min udgave^

Jeg er dog itvivl om min udgave er færdig redigeret.

10 billeder

Jeg fik en opgave på Grundtvigs Højskole hvor jeg skulle aflevere 10 billeder. 

Jeg valgte derfor at finde fem jeg kendte og tog fem portrætter, derefter fik dem til 

at passe til et stemnings billed. Det her er hvad jeg fik ud af det. : 

Klik for stor..

Og tak for hjælpen. ;)

Min mor.

3 billeder om min mor, opgave på Grundtvigs.